Ingen 'Rock of Ages' i danske biografer

Glam rock-musical med Tom Cruise er aflyst
Rocks Off
(© Warner Bros.)

Med aflysningen af Rock of Ages er Tom Cruise ikke længere garant for en dansk biografpremiere.

De seneste 27 film med skuespilleren (hvis man ikke medregner gæsteroller i Goldmember , 'A Nightmare on Elm Street 3' og 'Young Guns') har ellers været vist i danske biografer, og man skal helt tilbage til ’All the Right Moves’ (1983) for at finde et lignende tilfælde.

’Rock of Ages’ er baseret på et populært Broadway-stykke af samme navn, og selvom filmens rolleliste er imponerende, har den ikke leveret som forventet. Hverken i USA eller i et naboland som Sverige.

Tom Cruise, Malin Akerman, Catherine Zeta-Jones, Alec Baldwin, Paul Giamatti og Russell Brand udkommer i stedet direkte på DVD og Blu-ray.

Tom Cruise vender dog tilbage i biografen med Jack Reacher.