Afstemning: Den bedste James Bond-skuespiller

Stem på din favorit Agent 007
Agent 007 gennem tiderne
(© Eon Productions)

Frem til premieren på Skyfall hylder vi 50-året for Agent 007 på det store lærred, og nu er det blevet tid til at kåre den bedste Hr. James Bond.

I løbet af 50 år og 22 film er James Bond blevet spillet af seks forskellige skuespillere, nogle med større frekvens end andre.

Roger Moore sætter rekorden med syv film i rollen som den velklædte agent skarpt efterfulgt af den første skuespiller til at påtage sig rollen, nemlig Sean Connery. George Lazenby er til gengæld den lidt kedelige rekordindehaver af kun en enkelt film, 'On Her Majesty's Secret Service' fra 1969.

Ligegyldigt hvor mange gange man har spillet James Bond, har de forskellige skuespillere dog hver især bidraget med noget særligt til rollen. Om det er Sean Connerys overlegenhed, Roger Moores tørre humor, Timothy Daltons utilregnelighed eller Daniel Craigs følsomhed, fortjener de alle at blive taget op til overvejelse. For hvem af dem, er egentlig den bedste James Bond?

Afgiv din stemme nedenfor og fortæl hvorfor du elsker din James Bond.