Afstemning: Den bedste James Bond-film

Vælg din favorit blandt 22 film med Agent 007
'GoldenEye' gav James Bond-serien et tiltrængt comeback
(© MGM)

I år er det 50 år siden, at 'Dr. No' fik biografpremiere. Og selvom der stadig er nogle måneder til premieren på den 23. officielle James Bond-film, kan man godt være i humør til Agent 007 allerede nu.

Fra nu og indtil premieren på Skyfall kan du derfor deltage i forskellige afstemninger her på kino.dk, der tager udgangspunkt i serien om den glamourøse agent, og vi starter med den mest oplagte. Den hidtil bedste film.

Senere kommer der afstemninger om den Bedste Bond-skuespiller, Bedste Bond-babe, Bedste Bond-skurk, Bedste Bond-sang, Bedste Bond-poster osv. samt mange andre tiltag. Vi anmelder fx også alle filmene i kronologisk rækkefølge, og der kommer flere konkurrencer og gallerier med den velklædte englænder som omdrejningspunkt.

Men først skal det handle om selve filmene.

Er og bliver Bond-koryfæer som 'From Russia with Love' og 'Goldfinger' de bedste? Er Roger Moores bedste film meget bedre end rygtet? Er 'GoldenEye' en vaskeægte nyklassiker? Eller kan ingen af filmene hamle op med Daniel Craig og 'Casino Royale'?

Under alle omstændigheder. Må den bedste James Bond-film vinde!

(Skriv endelig dine yndlingsfilm i kommentarfeltet)