Pilou Asbæk som Simon Spies

Første billeder fra 'Spies og Glistrup'
Spies og Glistrup på herretur i det grønne
(© APC)

Christoffer Boe (Reconstruction) er i fuld gang med sin kommende film om de to magtfulde danske mænd Simon Spies og Mogens Glistrup og deres personlige venskab.

I rollen som Spies har Pilou Asbæk iført sig et kæmpe skæg, et gammelt jakkesæt og stok. Nicolas Bro har tilsvarende et overbid for at ligne Mogens Glistrup.

De første billeder fra filmen afslører de to venner i det idylliske forårsvejr, muligvis på vej ud for at jage skørter.

Instruktøren Christoffer Boe udtaler selv om de karismatiske karakterer:

"Spies og Glistrup gik deres egne veje, jagtede deres egne drømme og havde en glubsk appetit på livet med alt hvad det indeholder af sex, sprut, magt og penge samtidig med, at de var elsket og beundret af store dele af Danmark".

'Spies og Glistrup' forventes at få premiere den 29. august 2013.


Spies og GlistrupFoto: Christian Geisnæs