Første Skyfall-teaser er her!

Sam Mendes' fortolkning af agent 007
Daniel Craig byder på en mere seriøs James Bond
(© SF Film)

Det er nu fire år siden, vi sidst så noget til James Bond i filmen Quantum of Solace, og endelig kan vi beundre de første levende billeder fra den splinter nye Bond-film 'Skyfall'.

Sam Mendes, der tidligere har instrueret dramaer som fx American Beauty og Revolutionary Road, ser - ikke overraskende - ud til at have fanget udtrykket af en mere plaget Bond, som vi har fulgt gennem både Casino Royale og 'Quantum of Solace'.

Om Mendes kan klare at håndtere en action-drevet handling, har måske været et større spørgsmål. Det tætteste, Mendes er kommet genren, har været gangster-dramaet Road to Perdition og krigsfilmen Jarhead, men ingen af disse havde det helt store action-fokus.

Denne eksplosive nye teaser giver et klart svar og taler for sig selv.

Skyfall har premiere den 26. oktober.