Endnu en film om Steve Jobs på vej

Og denne skal skrives af Aaron Sorkin
Aaron Sorkin som reklamemand i 'The Social Network'
(© Sony Pictures)

Det er mildest talt ret forvirrende, når der er to film om den samme person under udvikling samtidig - så lad os starte med at klargøre for begge film.

For et stykke tid siden blev Ashton Kutcher bekræftet til rollen som Steve Jobs i biografien 'Jobs', og optagelserne til denne film er i fuld gang.

Nu er Aaron Sorkin blevet hyret til at skrive manuskriptet til en anden film om Steve Jobs.

Sorkins nye projekt har arbejdstitlen 'Steve Jobs', og er baseret på Walter Isaacsons biografi, som Sony har købt rettighederne til.

Aaron Sorkin, der vandt en Oscar for manuskriptet til The Social Network, genforenes med producenten af facebook-filmen, Scott Rudin.

Der er endnu ikke bekræftet nogen skuespillere, men måske kan de samle en rollebesætning, der matcher den solide af slagsen i 'The Social Network'.

'Steve Jobs' har endnu ingen premieredato, men den forventes at blive efter Ashton Kutcher-filmen.