Nicolas Winding Refn genopliver horror fra 80erne

'Maniac Cop' vækkes til live
Nicolas Winding Refn skal producere
(© Odd Lot Entertainment)

'Maniac Cop' er en horrorfilm fra 1988, der ikke ligefrem er kendetegnet ved kunstnerisk høj kvalitet.

Filmen kan til gengæld nemt kategoriseres under guilty pleasures, hvor lave budgetter og B-skuespillere ikke står i vejen for god underholdning, og i nogle kredse blev action-gyseren et hit, som tilmed fik to efterfølgere.

Nu skal filmen ifølge Daily Grindhouse og producent/instruktør/manuskriptforfatter, Larry Cohen, atter vækkes til live, og det skulle blive med Nicolas Winding Refn som medproducent. Selve instruktøren er dog endnu ikke fundet.

Den originale 'Maniac Cop' handler om en psykopatisk (afdød!) politibetjent, der myrder løs i New York.