Batman i det sensuelle hjørne

'The Dark Knight Rises' har fået sin amerikanske censur
En forelsket Selina Kyle?
(© Warner Bros.)

Alle film i Christopher Nolans Batman-trilogi ender med en såkaldt PG-13 rating i USA, der stort set svarer til den danske 11 års-censur.

Årsagen til bedømmelsen af 'The Dark Knight Rises' er if. det amerikanske censurråd intense scener med vold og action, sprogbrug og en grad af sensualitet.

Sprogbrugen og sensualiteten er forskellige fra censurbegrundelserne for de to tidligere film, og selvom det i princippet kan betyde hvad som helst, kan man jo godt gisne om årsagen.

Det oplagte bud er, at Bane har et grimmere sprogbrug end den gennemsnitlige Batman-skurk, imens sensualiteten umiddelbart tyder på en kærlighedsaffære mellem Catwoman og Nattens ridder.

Hvorom alting er har de tre Batman-filmen fået følgende begrundelser for deres respektive PG-13 censur.

- Batman Begins: "... intense action violence, disturbing images, and some thematic elements."

- The Dark Knight: "... intense sequences of violence and some menace."

- The Dark Knight Rises: "... intense sequences of violence and action, some sensuality and language."

The Dark Knight Rises får premiere den 26. juli.