Verdens største modellervoksfilm!

ARTIKEL: ”Hvis jeg skulle byde jer rigtigt velkommen til Aardman Animations, havde jeg ikke taget jer med her men til hovedkontoret i centrum”, fortæller PR-medarbejderen, der byder kino.dk’s udsendte og seks andre europæiske journalister velkommen til Aardman-studierne i Bristol ved Englands vestkyst.

Og man forstår ham godt. Området minder om et industrikvarter i udkanten af Grindsted, hvor talrige anonyme bygninger ligger side om side uden at lede tankerne hen på farvestrålende animations- eller claymation-film, som er Aardmans ekspertise.

Kortfilmene om Walter & Trofast samt ’F for Får’ kendes af de fleste, og på spillefilmsfronten har studiet (der fik et gennembrud i 1986 med musikvideoen til Peter Gabriels ’Sledgehammer’) leveret fire film til biograferne med ’Flugten fra hønsegården’ (2000), ’Walter og Trofast - Det store grøntsagskup’ (2005), ’Skyllet væk’ (2006) og senest ’Arthurs julegaveræs’ fra 2011.

De to førstnævnte film er begge skabt med claymation-teknikken (i princippet modellervoks), og deres tredje af slagsen er årsagen til kino.dk’s besøg på studierne. Efter to computeranimerede film er selskabet nemlig klar til deres tredje stop-motion film.
 
’Piraterne!’, som filmen hedder herhjemme, ligner ved første øjekast verdens dyreste animationsfilm med hundredvis af små figurer, der sirligt skal indstilles fra optagelse til optagelse. Men selvom filmen tager fem år at producere, hænger det ikke nødvendigvis sammen med prisen. ”Budgettet er faktisk ikke i nærheden af en 100 % computeranimeret film (også kaldet CG eller CGI, red.) som fx ’Skyllet væk’, der var langt dyrere at producere. ’Piraterne’ koster ca. halvdelen af en Pixar-film, og det er egentlig utroligt, hvor meget man får for pengene”, fortæller filmens producer Julie Lockhart, som man kun kan give ret.

Mens vi besøger studiet er filmholdet på 320 personer i fuld gang med indspilningerne fordelt på 35 forskellige kulisser, hvor nogle er på størrelse med et stort skrivebord, imens andre scener ligner mindre fabrikshaller. Uanset hvad er man er ikke i tvivl om, at produktionen langtfra er billig (budgettet ligger eftersigende på 60 mio. dollars), og man er slet ikke i tvivl om, at en modellervoks-film på 90 minutter tager tid at lave.

Mundstykker og moderne mekanik
 ”Vi har indtil videre lavet 250 forskellige dukker til filmen”, fortæller den enormt afslappede dukke-supervisor Andrew Bloxham, der har dedikeret de sidste fire år af sit liv til filmen. ”En enkelt karakter tager fire-fem måneder at udvikle, producere og få godkendt. Derefter bygger man flere udgaver af dukken. Kaptajnen har fx 14 identiske versioner, så man kan filme flere scener samtidig, og oveni kommer selve mundstykket. Alene Kaptajnen har 240 forskelligt formede mundstykker som skiftes ud billede for billede, så bevægelserne passer til talen.”


Når talen falder på de forskellige mundstykker, mærker man tydeligt begejstringen i en afdeling, hvor man tidligere skulle forme munden manuelt på dukkerne, og det var endnu mere tidskrævende. Samtidig gik dukkerne ofte i stykker efter den hårdhændede behandling.

”Her er CGI blevet en fantastisk hjælp, fordi man senere fjerner skellet mellem mundstykket og dukken digitalt. Og vi taler trods alt om 7.500 forskellige mundstykker”, uddyber Julie Lockhart, der på trods af filmens modellervoksverden er lykkelig for computereffekternes evner. ”Nogle ting kan bare ikke laves i modellervoks som vand, ild og damp. Nu har vi valgt at lave en piratfilm og var derfor nødt til at have et realistisk hav. Computereffekter var absolut nødvendige, og vi er enormt stolte over, hvordan det er blevet. Faktisk var det en overgang alt for godt lavet! Man sidder jo ikke normalt og beundrer havet i en film - det skal bare være der. Når det er sagt, er vi trods alt Aardman, og laver så meget i modellervoks, som overhovedet muligt.”
 
Træskibe og tålmodighed
Når man spadserer rundt på de forskellige kulisser, kan man ikke fortænke folkene på Aardman Animation i deres selvopfattelse som værende et ganske særligt og ualmindeligt filmstudie. Uanset mængden af de uundgåelige computereffekter laver man film på en måde, der ikke minder det fjerneste om nogen andre i branchen. Den ene kulisse, der er på størrelse med en tennisbane, byder eksempelvis på piratbyen Blood Island, som mere ligner en forlystelse i Tivoli eller en større afdeling af Legoland end et filmstudie. Her har animatoren brugt hele dagen på én enkelt indstilling (”Jeg forsøger at få en præstation ud af dukken”, forklarer han), og i rummet ved siden af finder man filmens hjerte - Piratkaptajnens elskede sørøverskib.

Skibet er ca. 4 x 4 meter og produktionens eneste af slagsen. Deltagerigdommen er på grænsen til det ufattelige, og det ligner et godt bud på verdens bedste (og dyreste) stykke legetøj. Kulissen består kun af grønne vægge (der senere udfyldes med en CGI-baggrund af dis), et kamera på en gigantisk kameraarm, sørøverskibet, projektører og én animator der stort set styrer hele optagelsen alene. Hun hedder i øvrigt Julia Peguet og er flyttet fra Frankrig for at arbejde for Aardman.

”Scenen som jeg har arbejdet på i to dage er næsten færdig. Jeg har filmet Kaptajnen og hans højre hånd, imens de står i skibets stavn og skuer mod horisonten. Fra billede til billede har jeg har primært flyttet dukkernes øjne og øjenbryn nogle få millimeter, og det hele vil vare ca. 3½ sekunder i filmen. Hvis instruktøren godkender (Peter Lord, red.), er jeg færdig med min del af scenen. Denne scene er dog forholdsvis nem at filme. I gennemsnit skaber vi ca. fire sekunders færdig film om ugen.”


Fremgangsmåden fortæller om den tålmodighed, man skal være i besiddelse af, når man vælger modellervoksfilm som sin levevej - men entusiasmen skinner tydeligt igennem. Spørgsmålet om hvordan man får ting til at flyve gennem luften, bliver starten på en længere begejstret forklaring (for de interesserede er det noget med, at man filmer den ”flyvende” genstand præcist lige for, så man ikke kan se den tynde pind, der holder fx kanonkuglen på plads i luften), der kunne have fortsat meget længere, hvis ikke filmen skulle være færdig til forårspremieren.

Og spørger man, hvad der bagefter sker med de mange figurer, er svaret enkelt. ”De bliver givet væk til filmselskabets chefer, direktører, producenter og så får instruktøren sikkert også en. Jeg kunne virkelig godt tænke mig mit eget eksemplar, men dertil er de alt for værdifulde…,” griner én af de mange dukkeskulptører, der udmærket kender værdien af fem års arbejde.

Bonusinfo:
- Filmens originale titel er The Pirates! Band of Misfits
- Der er ca. 695 replikker i filmen fordelt på 29 forskellige scener
- Skuespillerne er ca. fem timer om at indtale 30-50 replikker
- Sørøverkaptajnen havde 15-20 forskellige forgængere, før man besluttede sig for hans endelige udseende
- Det tog et år at udvikle Sørøverkaptajnens skæg
- Hver dukke er bygget op omkring et metalskelet, så alle led kan bøjes præcist som et menneskes
- Der er produceret 7.500 forskellige mundstykker til filmens 250 forskellige dukker
- Piratskibet består af 44.569 forskellige dele og vejer 350 kg
- Der er lavet 220.000 rekvisitter til filmen plus 400.000 guldmønter
- Filmens computeranimerede elementer har taget 5.000 timer at udvikle
- Der er blevet drukket 59.200 kopper te under produktionen

Piraterne! er lige nu aktuel i biograferne.