Top 10 - George Clooney-film

Deltag i afstemningen om stjernens bedste film
Forsanger Clooney i 'O Brother, Where Art Thou?'
(© Touchstone Pictures)

George Clooney modbeviser på alle måder den almene fordom, at man ikke kan have succes i Hollywood, hvis man har fyldt 50. Clooney har aldrig været mere populær, og han er aldeles produktiv.

I øjeblikket kan vi opleve ham i den Oscar-belønnede drama-komedie 'The Descendants', og nu er han premiereaktuel som instruktør og skuespiller i det politiske drama 'Kamæleonen'.

Derfor har vi kåret de ti bedste film (ikke roller) med George Clooney.

Vi har kun taget live action film med (altså ingen 'The Fantastic Mr. Fox'), og rollerne skal være af en betydelig størrelse (altså ingen 'The Thin Red Line').

Stem selv på din favorit George Clooney-film længere nede.

10. Syriana (2005)
Instruktør: Stephen Gaghan
George Clooney vandt sin hidtil eneste Oscar for rollen som tilfangetagen CIA-agent midt i en diplomatisk armlægning mellem Iran og USA.
Clooney-citat: "Innocent until investigated? That's nice. It's got a nice ring to it. Bet you've worn some miles on old sayings like that. Gives the listener the sense of the law being written as it's spoken."

9. Good Night, and Good Luck. (2005)
Instruktør: George Clooney
Efter instruktørdebuten ‘Confessions of a Dangerous Mind’ beviste Clooney med den helstøbte ‘Good Night, and Good Luck’, at det ikke var en enlig svale. Tværtimod åbnede han op for det politisk bevidste indhold, der siden har kendetegnet en stor del af hans karriere, og med seks Oscar-nomineringer gav filmen genlyd i Hollywood.
Clooney-citat: "There's no news, boys, so go out there and make some news. Rob a bank, mug an old lady, whatever - just do something."

8. Kamæleonen (2011)
Instruktør: George Clooney
Redaktionen er ikke i tvivl: Clooneys nye film er blandt hans bedste. Ryan Gosling som idealistisk kampagneleder for en demokratisk præsidentkandidat (Clooney), eminente birollepræstationer af Philip Seymour Hoffman og Paul Giamatti, og et skarpskåret manuskript giver tilsammen en 8. plads.
Clooney-citat: "Either we are going to lead the world, or we are going to bury our heads in the sand."

7. From Dusk Till Dawn (1996)
Instruktør: Robert Rodriguez
Magen til genrekombinerende og overraskende thriller-vampyr-splatter-actionfilm skal man lede længe efter! Quentin Tarantino og George Clooney spiller to brødre, der ender på en afsidesliggende kro, hvor uhyggelige og sexede oplevelser gemmer sig.
Clooney-citat: "Why, out of all the God-forsaken shitholes in Mexico, do we have to meet here?"

6. Three Kings (1999)
Instruktør: David O. Russell
George Clooney spiller over for Ice Cube og Mark Wahlberg som amerikanske soldater i perioden efter Golfkrigen på jagt efter guld. Men undervejs støder de på uventede opdagelser. Action og komedie i skøn forening.
Clooney-citat: "Bush told the people to rise up against Saddam. They thought they'd have our support. They don't. Now they're getting slaughtered."

5. Michael Clayton (2007)
Instruktør: Tony Gilroy
George Clooney er en ekspert i politiske film, og med Michael Clayton modtog han en Oscar-nominering for sin hovedrolle. Filmen er ambitiøs, og man skal holde godt fast for at følge med, men skuespil og intensitet fejl ikke noget.
Clooney-citat: "I'm not the guy you kill. I'm the guy you buy! Are you so fucking blind that you don't even see what I am?"

4. Burn After Reading (2008)
Instruktør: Joel & Ethan Coen
Stjernebesat agentkomedie, hvori George Clooney bruger en del tid på motionsløb og gifte kvinder. Det gør ham til et populært mål for mindre hæderlige typer.
Clooney-citat: "Go around the corner, we'll do it in the back... Back of the car... not the... rear-entry situation..."

3. O Brother, Where Art Thou? (2000)
Instruktør: Joel Coen
Listens anden Coen-film er en komedie og en intelligent, moderne version af Homers Odysseen. George Clooney har rollen som den selvudnævnte leder af tre straffefanger, der forsøger at komme hjem til Clooneys familie.
Clooney-citat: "I'm a Dapper Dan Man."

2. The Descendants (2011)
Instruktør: Alexander Payne
Oscar-nomineret og vinder af en Golden Globe for sit glimrende, underspillede portræt af en advokat og landejer, der skal tage stilling til familiens jord.
Sjov, rørende og med et velskrevet, Oscar-vindende manuskript.
Clooney-citat: "I don't want my daughters growing up entitled and spoiled. And I agree with my father - you give your children enough money to do something but not enough to do nothing."

1. Up in the Air (2009)
Instruktør: Jason Reitman
En af 2009s store overraskelser var Reitmans højtflyvende komediedrama om en mand (Clooney), der hyres til at fyre medarbejdere i firmaer rundt omkring i USA. Selvom temaet er trist, er det en elegant, komisk skildring, og George Clooney, Anna Kendrick og Vera Farmiga er ekstremt charmerende i hovedrollerne.
Clooney-citat: "I'm like my mother, I stereotype. It's faster."

(Sådan gjorde vi: Redaktionen nominerede i fællesskab de relevante film til afstemningen. Hver især lavede deres personlige top 10-liste ud fra listen, som i sidste ende resulterede i kino.dk’s endelige top 10.)

Kamæleonen har premiere den 15. marts.