Teaser - The Host

Første kig på Stephanie Meyers fremtidsunivers
Se glimtet af parasitten i Melanies øjne
(© UIP)

Twilight-forfatteren Stephanie Meyers har lagt bog til endnu en filmatisering, og her kommer så den første teaser.

Filmen 'The Host' finder sted i et fremtidsunivers, hvor parasitter overtager menneskenes sjæl, så deres tanker og bevidsthed bliver slettet.

Saoirse Ronan (Hanna) har hovedrollen som pigen Melanie, som overtages af parasitten Wanderer. Men Melanie har et meget stærkere sind, end Wanderer kunne have forestillet sig, og de to sjæle smelter sammen.

Udover Ronan er William Hurt (Into the Wild), Max Irons (Red Riding Hood), Jake Abel (I Am Number Four) og Diane Kruger (Inglourious Basterds) også på rollelisten.

Indspilningerne til filmen, som har Andrew Niccol (In Time) bag megafonen, startede først for en måned siden, så det er hurtigt, at der er kommet en teaser til syne.

The Host får premire den 28. marts 2013.