Tag dig i agt for spøgelsesbyen

Første trailer til 'Chernobyl Diaries'
Mørket falder på
(© SF Film)

Indtil for nylig så det ud til, at The Cabin in the Woods var den eneste gyser, der ville få premiere det næste stykke tid. Men nu kommer 'Chernobyl Diaries', som fans af genren også kan glæde sig til.

Oren Peli, der skabte det store gyser-fænomen Paranormal Activity, er en af de kræfter, som står bag udviklingen af det originale manuskriptet til 'Chernobyl Diaries'.

Filmen handler om et hold teenagere, som bestemmer sig for at udforske den forladte by Chernobyl, som havde en atom-ulykke flere år tilbage, hvor hele byen blev evakueret.

Teenagerne får fat i en bizar guide og begynder deres opdagelses-eventyr i spøgelsesbyen. Men der går ikke lang tid, før de indser, at de ikke er alene. Noget holder øje med dem, og da mørket falder på, vil deres bil ikke starte, hvorfor de bliver tvunget til at tilbringe natten i den mystiske by.

Chernobyl Diaries har premiere den 21. juni.