Ny titel og første billeder fra Woody Allen-film

'Nero Fiddled' skifter titel...
Jesse Eisenberg og Alec Baldwin i 'To Rome With Love'
(© Scanbox)

Det er egentlig forståeligt nok, at Woody Allen vælger at skifte titlen på sin kommende film, 'Nero Fiddled', til 'To Rome With Love'.

For det første foregår filmen i Rom. For det andet associerer titlen til Midnight in Paris, som også var en kærlighedserklæring til en europæisk storby. Og for det tredje giver titlen 'Nero Fiddled' ringe mening for det gængse biografpublikum.

Filmen fortæller om fire adskilte plottråde og om et antal mennesker i Rom - amerikanere, italienere, beboere, besøgende - og om deres romantiske forhold og forviklinger på kryds og tværs.

Der er altså lagt op til klassisk Woody Allen-stemning, som vi også kan se i de nye billeder fra filmen.

Som altid har Allen skaffet et førsteklasses skuespillerhold til rollelisten, og vi kan bl.a. glæde os til at se Jesse Eisenberg, Alec Baldwin, Roberto Benigni, Penélope Cruz, Judy Davis, Ellen Page og Allen selv i filmen.

To Rome With Love får premiere den 2. august.

To Rome With Love

To Rome With Love

To Rome With Love

To Rome With Love

To Rome With Love

To Rome With Love

To Rome With Love

To Rome With Love