Hobbit-video 6 fra Peter Jackson
Peter Jacksons seneste video-blog fra optagelserne
Så er der nyt fra New Zealand, hvor Peter Jackson og Co. netop nu er i fuld gang med optagelserne til 'Hobbitten: En uventet rejse'.
I video-bloggen kan vi følge med i holdets rejse sydpå fra den ene location til den anden. Der er også gode glimt af dværge i kostumer og en udmattet Martin Freeman (Bilbo Baggins).
Alt i alt ser alle på settet ud til at have det sjovt, trods udfordringer med vind og vejr. Vi gætter på, at der er noget at se frem til.
Hobbitten: En uventet rejse har premiere den 12. december 2012.