Første trailer til 'Piranha 3DD'

Større bryster, mere blod
David Hasselhoff er ikke meget værd som livredder
(© UIP)

Den første Piranha-film bød på letpåklædte strandgæster og sultne, muterede piratfisk serveret i 3D.

Traileren til efterfølgeren, Piranha 3DD, lover nogenlunde det samme - bare med endnu større bryster, mere blod og meget sultne piratfisk. Denne gang kan de endda slippe ind i folks huse og (gys) kroppe til, hvad der helt sikkert bliver endnu mere over the top-gys og humor.

Filmen viser endvidere en mere end almindeligt kynisk David Hasselhoff, der spiller sig selv, og derudover kan vi glæde os over et gensyn med Ving Rhames fra den første film - denne gang med gevær i stedet for det ene ben.

Piranha 3DD har været et stykke tid undervejs med flere udsættelser af den danske premiere, men lige nu har den fået premieredatoen den 10. maj 2012.