Turtles genoplives

Cowabunga! Så er vi klar igen
De fire padder er atter klar til kamp
(© Warner Bros.)

De fire pizza-elskende skildpadder med et talent for kampsport skal genoplives på det store lærred.

Det er instruktøren Jonathan Liebesman, som står bag World Invasion: Battle Los Angeles (2011) og Wrath of the Titans (2012), der skal holde megafonen.

Michael Bays (Transformers) produktionsselskab, som er ansvarlig for remakes af A Nightmare on Elm Street (2010) og Fredag den 13. (2009), skal også genoplive de fire Teenage Mutant Ninja Turtles.

Filmen kommer ikke til at være en animationsfilm som TMNT fra 2007, men derimod en live-action film.

Manuskriptet er allerede indleveret, men det er endnu hemmeligt hvad plottet byder på. Mon ikke vi, foruden vores fire faste helte, kan forvente en god portion karate og et gensyn med Shredder, April og Splinter.

Der er endnu ingen premieredato på filmen.