Science fiction med Will Smith og søn

Familien Smith i ny M. Night Shyamalan-film
Jaden Smith ligner sin far på en prik
(© Columbia Pictures)

Sidst vi så Jaden Smith, var det som kung fu-knægt, i filmen 'Karate Kid' (2010), hvor han spillede hovedrollen.

Nu har både han og farmand Will Smith sluttet sig til M. Night Shyamalans nyeste projekt, science fiction-filmen 'After Earth'.

Filmen handler om en ung dreng (Jaden Smith), der navigerer sig igennem en post-apokalyptisk verden sammen med sin far (Will Smith). Og som man kan se på billedet, så ligner Jaden sin far i højere grad end nogensinde.

Will Smith bliver sandsynligvis snart aktuel i opfølgeren til 'I Am Legend', der i øjeblikket forberedes. Smith har dog sagt, at han først vil give endeligt svar, når der er et  færdigt manuskript.

'After Earth' har premiere i USA 7. juni 2013. Den danske premiere er endnu uvis.