Ridley Scotts nye stjerne

Fassbender og Scott fortsætter samarbejdet
Ridley på settet til 'Black Hawk Down' (2001)
(© SF Film)

Det er nu bekræftet, at Michael Fassbender skal spille hovedrollen i Ridley Scotts ’The Counselor’.

Fassbender er også en del af rollelisten i den meget ventede Prometheus, der har dansk premiere den 31. maj.

Samarbejdet under denne Alien-film må have været godt mellem Fassbender og Scott, idet Fassbender muligvis nærmer sig den kæledægge-status hos instruktøren, som Russell Crowe har haft det siste årti.

'The Counselor' bliver beskrevet som "No Country For Old Men på steroider".

Michael Fassbender skal spille rollen som en advokat, der tror, han uproblematisk kan involvere sig i et narkotika-miljø uden de store konsekvenser. Det giver selvsagt problemer, som han på dramatisk vis må kæmpe sig ud af.

Rollen som skurk er endnu ikke besat, men der går rygter om navne som Jeremy Renner, Bradley Cooper og tilmed Brad Pitt.

'The Counselor' har endnu ikke fået en premieredato.