Cookie- og Privatlivspolitik
Den store Star Wars-afstemning

Den store Star Wars-afstemning

Stem på den bedste film i serien og vind en eksklusiv plakat

Stem op!
15
Stem ned!
-3
(reset)

Det er et af de største filmfænomener i historien. Star Wars-serien har budt på udødelige karakterer, huskværdige scener og et fantasi-univers, der kan måle sig med Tolkiens Midgård.

Men hvilken Star Wars-film er egentlig den bedste?

I forbindelse med repremieren på 'Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende' er det blevet tid til at kåre den bedste film i den seks kapitler lange saga.

Hvis du begrunder dit svar, deltager du desuden i lodtrækningen om en nummereret, eksklusiv Star Wars-plakat, der kun findes 500 af i verden.

Konkurrencen slutter den 16. februar kl. 12, og herefter vil vinderen få direkte besked.

Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende får premiere i 3D den 9. februar.

Star Wars plakat

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
DB5 aka Ditte Brøns

vil for mig stå som den støreste i denne serie. Fordi den var gennembrudet for alle filmene i serien og bandede vejen for både George Lucas og Steven Spielberg. Det var her grundstenene i serien blev grundlagt, selvom George har udtalt at han ønskede at lave det fra nr. 1 i starten men ikke kunne af flere tekniske grunde.

Selvom han havde startet med starten tror jeg ikke han ville have været kommet ligeså godt igennem som George gjorde med SW New Hope. Den var forud sin tid med rumrejsen og at holde sammen mod det onde er bedst.

Jeg husker stadig at det var fedt at høre lyssværdene suse igennem luften, at Han Solo kom tilbage, Obi-Wan hjælper Luke til sidst...... man får jo lyst til selv at tage turen derud i rummet og se om man selv ville kunne klare det samme, så er det god fiktion.....

Sten

Hvordan er det lige at "A New hope" har banet vejen for Spielberg?
Han har intet med Star Wars at gøre og havde et kæmpe hit 2 år før med "Jaws", den første film der indspillede over $100 mill. i Amerika, så han havde vist banet vejen for sig selv ;)

Nanna

ååh, jeg valgte efter mange overvejelser Star Wars III, da jeg er helt forundret hver gang jeg ser den - Anakin vil så gerne være god at han går hen og bliver ond, jeg synes den har så meget af det bedste; kærlighed, indre dæmoner, konflikt, personudvikling og sympati.
jeg tror også det er fordi det er "den sidste" at den måske lige fik det sidste skub til at blive valgt :-)

Anna

At vælge mellem de seks film er naturligvis svært, og heldigvis for det. Det beviser bare at de alle er gode, og så tro mod hinanden og den overordnede historie at man som fan kommer i reel tvivl om det overhovedet er muligt at fremhæve én over de andre. Jeg tillægger mig som mange andre den mening at The Phantom Menace er den svageste i feltet, dels pga. udskældte Jar Jar Binx, og dels fordi filmen er nødt til at bruge tid på den lidt uinteressante forhistorie om handelsføderationen og dens korrumperede ledere med deres fiskefjæs og klovnehatte, i stedet for historien om Anakin Skywalker og dennes første spæde skridt mod sin endegyldige skæbne. Det samme gælder i øvrigt for Attack of the Clones som igen er nødt til at fokusere på opbygningen af klonhæren ift. at kunne forklare Emperiets senere magtovertag. I skrivende stund bliver jeg faktisk helt i tvivl om The Phantom Menace måske ikke har den ekstra charme og uskyldighed der bringer den op foran Attack of the Clones, men det spørgsmål må vente med at blive besvaret.
Jeg er enig med mange af mine medfans i at det er betydelig lettere at have yndlingsøjeblikke end en reel yndlingsfilm når det kommer til Star Wars. Således kan jeg fremhæve noget i alle film, som jeg, som fan, synes er fantastisk: The Phantom Menace – Jack Lloyd som lille Anakin og den stærkt undervurderede Darth Maul, Attack of the Clones – den fantastiske musik og den sønderrivende og forbudte romance mellem Padmé og Anakin, Revenge of the Sith – Anakins endegyldige transformation, den fantastiske kampscene på Mustafar Planet og Jediernes endeligt, A New Hope – den veldrejede historie, fantastiske afslutning med dødsstjernen og Sir Alec Guinnes’ fantastiske Obi Wan Kenobi (intet ondt om Ewan McGregors unge udgave), The Empire Strikes Back – hele åbningssekvensen på Hoth, Han Solo og Prinsesse Leias begyndende romance, Yodas tilbagevenden, og hele sekvensen i Cloud City med ”I AM YOUR FATHER” og Hans nedfrysning, Return of the Jedi – åbningen hos Jabba the Hut og efterfølgende flugten fra hans galej samt skoveventyret hos de små Ewoks.
Så er spørgsmålet bare hvilken film der kan løbe af med titlen som den bedste. Jeg har valgt den film som jeg synes repræsentere Star Wars Universet bedst som enkeltstående film og som i det hele taget står stærkest som enkeltstående film, mens de andre fem er betydeligt mere bundet af hinanden. Jeg har valgt den film, som jeg, hvis jeg skulle vise min bedste men Star Wars-ignorante ven en Star Wars film, og kun måtte vælge én, ville vise: Star Wars Episode IV – A New Hope. Den kan, i modsætning til de andre stå helt for sig selv. Den er utrolig veldrejet i sit plot med en klar fortællemæssige form der følger berettermodellen til punkt og prikke. Vi præsenteres for en perlerække af karakterer, lige fra den selvfede pralhals Han Solo der viser sig at have et hjerte af guld, over den gæve og rapkæftede Prinsesse Leia der skyder bedre end de fleste stormtropper, og helt til den indædte og dybt dybt onde Grand Moff Tarkin med den fine britiske dialekt. R2 D2 og C3PO levere fin ping pong humor, Darth Vader viser sig fra sin grummeste side, mens Luke kigger heroisk og håbefuldt ud over Tatooines sletter og de to sole, mens John Williams’ musik bare dirrer af storhed og vellyd – det er ren filmmagi i mine øjne. Der er et hav af oneliners og gyldne øjeblikke, alt for mange til at nævne her, og indlægget er i forvejen blevet for langt.
Lad mig derfor konkludere for en god ordens skyld at A New Hope er mit valg, og at jeg på intet tidspunkt var i tvivl om at det i hvert fald skulle være en af de gamle film der løb af med titlen. Nok er universet smukt opdateret i de nyere film, lyssværdscenerne er flottere og mere tempofyldte, virkemidlerne er flere, og heldigvis er musikken mindst lige så smuk i de nyere som i de gamle. Det er dog ganske umuligt at komme uden om den dybde og charme som både findes i manuskriptet og karaktererne i de gamle film. Der er kælet for og givet tid til at udfolde historien på et niveau hvor de nye bare ikke kan være med. De gamle Star Wars film blev næsten udelukkende båret frem af historien og dens karakterer, mens de nye i større grad bæres frem af den fantastiske teknologi, hvormed historien og karaktererne træder en anelse i baggrunden.
Det svare til at skulle vælge mellem et gammel brugt folkevognsrugbrød og en splinterny top tunet Lamborghini. Lamborghinien er klart flottest, men rugbrødet har mere sjæl!

Andreas Holck

Star Wars episode 3 er, med den måde sagaen er blevet lanceret på, den mest episke konklusion på filmhistoriens mest episke fortælling. Det er den tragiske kulmination på den ultimative kamp mellem det gode og det onde - men alligevel med fødslen af et nyt håb. Og derved med koblingen til den gamle trilogi.
Det fås ikke bedre!

Ysann

Jeg mener det er den bedste film!
Er helt vild med Han og hans behårede ven :-)
Det at se hvordan Luke udvikler sig og finde ligevægt og troen på sig selv, ved hjælp fra Yoda er godt.
Alt ialt er det en fantastisk film ud af en fantastisk serie.
Den kan ses igen og igen.

Birger

Dette var mit første bekendtskab med hele dette nye fantastiske starwars univers. Jeg mindes stadig første gang (1978), man sad der spændt i mørket, den fantastiske indledningsmusik startede, og teksterne "Episode IV" osv ruller over lærredet, lige så hårene rejste sig. Har set den utallige gange siden - er stadig favoritten.

Sørenuser/926695

Der hersker umiddelbart stor tvivl i mit hoved om hvilke film der er bedst men i sidste ende læner jeg mig op ad dialogen imellem Dante og Randal i Clerks. "Empire had a better ending" dvs nogen reel slutning var det jo ikke men tværtimod en indikation på at alt kan ske i dette fantastiske (og fantasifulde) univers. Det har de efterfølgende film også bevidst, hvad enten man kan lide det eller ej.

Da jeg var yngre var jeg klart mest til Return Of the Jedi da den havde den gode slutning nogle (på det tidspunkt) virkelig søde bamser. Igennem tiden er jeg nok stille og roligt blevet ført over til den mørke side og synes nu i dag at ROTJ er en smule for happy-go-lucky-Disney-ending og de før så nuttede bjørne nu er en kende irriterende (men måneplaneten Endor skulle også eftersigende være blevet udslettet)

ESB er ikke min ultimative favorit da jeg foretrækker at se filmene efter hinanden men sker det at jeg ser en af dem for sig selv afhænger det lige så meget af hvad jeg er til lige i det øjeblik.
Storpolitik (aggresiv)? Phantom Menace. Lysværd-action extra-ordinaire? Clone. Prettyboy Anakin får tæv? Siths Revenge. Hurtig eventyr henover galaksen? New Hope. Feeling the power of the dark side? Empire. En lykkelig slutning? Return of the Jedi.

RasmusHeby

Den bedste Star Wars film er for mig uden tvivl 'The empire strikes back'. Den indeholder alt det en fantastisk film skal have: Gode kampscener, en fantastisk atmosfære og stemning, romantik osv.
Det er også i denne film at karaktererne udvikler sig allermest. Han og Leia's forhold undergår i sær en forvandling og udvikler sig til et love/hate forhold indtil slutningen, hvor de indirekte erklærer deres følelser for hinanden.

Og den største grund til at mit valg falder på episode 5 er uden tvivl afsløringen af Darth Vader som Luke's far!
dette plot-twist Gav så stort et indtryk da jeg så filmen for første gang.

Drummer

Mit valg falder klart på Star Wars Episode IV.
Den har en helt speciel stemning. Den har alt en god action/sience fiction skal have. Ikke sagt at de andre ikke også har det, men der er for mit vedkommende noget helt specielt over den film. Det er den film jeg husker bedst, fra da jeg så den som 6 årig. Det er også den jeg har set aller flest gange af de 6 film. Den er god at have når man er trist eller ligger syg, for man får det bare altid bedre !
Den stille humor fra C3PO og R2D2, kamp scenerne, slaget ved dødsstjernen, det hele er kanon skruet sammen.. som hele serien er ... Dog er mine favoritter klart 4, 5 og 6 ... !

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jacob

... scenen passer ind i Black Widow, så har jeg ikke noget problem med genbrug.

1 time siden
Johan

Nu har jeg ikke set filmen endnu, men jeg vil mene det er på tide han bliver belønnet for sin indsat i Hollywood. Brad Pitt er for vild!

9 timer siden
Antaeus

Jeg har efterhånden set en del toplister over de animerede Disneyfilm fra en lang række personer.

1 dag siden
Thomas

I Marvel filmene fik Scarlet Witch og Quicksilver først deres superkræfter efter den første Avengers film, ved hjælp af Hydra og Lokes scepter.

1 dag siden
rene

Syntes på denne list at Munich er en af de dårligst film sammen med Amistad, og Tintin fandt jeg virkelig underholdne

1 dag siden

Aktive debatter