Susanne Bier erstatter Aronofsky

Den danske instruktør har travlt i Hollywood
Susanne Bier med sin gyldne statuette
(© Matt Sayles/AP)

Der har længe gået rygter om en kommende filmatisering af romanen Serena med instruktøren Darren Aronofsky (Black Swan) bag kameraet og divaen Angelina Jolie foran.

Nu er Aronofsky og Angelina blevet vippet af pinden, og ind fra sidelinien kommer Oscarvinderen Susanne Bier (Hævnen), Bradley Cooper (Tømmermænd i Vegas) og Jennifer Lawrence (The Hunger Games).

'Serena' er historien om et nygift ægtepar i depressionstidens USA. Historien byder eftersigende på både mord, jalousi og masser af lidenskab.

Filmen er stadig i udviklingsfasen, så der er endnu ikke fastlagt premieredato.