Nye toner i 'James Bond 23'

Englænder udskiftes med amerikaner
Billede
(© MGM)

Musikken i 'Skyfall' (den 23. officielle James Bond-film) komponeres af Thomas Newman, som dermed afløser briten David Arnold, der ellers har leveret musikken til alle film med Agent 007 siden Tomorrow Never Dies fra 1997.

Åbningsceremonier, fanfarer og lignende optager nemlig David Arnold i forbindelse med De Olympiske Lege i London 2012, og det har åbnet muligheden for endnu et samarbejde mellem Newman og instruktøren Sam Mendes. De to har tidligere har arbejdet sammen på American Beauty, Road to Perdition, Jarhead og Revolutionary Road.

Thomas Newman stod også bag det fejende flotte score til The Adjustment Bureau, og amerikaneren har desuden film som The Iron Lady, The Shawshank Redemption samt mere end 60 andre filmkompositioner og 10 Oscarnomineringer på sit imponerende CV.

James Bond 23 - Skyfall får biografpremiere den 25. oktober.