Fem fede plakater til 'Star Wars: Episode I'

Kraften er med nyt, lækkert artwork til 3D-repremieren
En af de nye plakater til repremieren på 'Star Wars: Episode I'
(© 20th Century Fox)

Fem nye plakater er blevet udgivet til 3D-repremieren på 'Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende' (1999).

Og de er mægtigt flotte med deres ildrøde design og fokus på filmens über-cool Sith-kriger Darth Maul.

Men det er påfaldende, at kun én af plakaterne gengiver den børnevenlige stemning, det meste af filmen er præget af, nemlig den sidste med podracerne, som skiller sig ud fra resten.

Man kan dog næppe undre sig over, at Jar Jar Binks ikke optræder på nogen af plakaterne, da han er og bliver galaksens mest udskældte Star Wars-karakter.

Filmen handler om, at Handelsføderationen og den onde bagmand Darth Sidious vil overtage den fredlige planet Naboo.

Derfor sendes de to Jedi-riddere Qui-Gon Jinn (Liam Neeson) og Obi-Wan Kenobi (Ewan McGregor) til Føderationens hovedkvarter for at forhandle en fredsaftale, men de bliver angrebet og må sammen med deres nye følgesvend Jar Jar Binks flygte til planeten Tatooine.


Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende får repremiere i 3D den 9. februar.

Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende

Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende

Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende

Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende

Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende