Julia Roberts frister Lilly Collins

Se de første plakater til 'Mirror, Mirror'
Lilly Collins og Julia Roberts i 'Mirror, Mirror'
(© Nordisk Film)

Kino.dk har tidligere vist både billeder og trailer til den kommende Snehvide-film, der bærer titlen 'Mirror, Mirror'.

Nu har filmen så fået ikke bare én, men to plakater.

På plakaterne ses Julia Roberts, der spiller den onde dronning, friste den unge Snehvide (Lilly Collins) med et rødt og giftigt æble.

Filmen skal dog kæmpe med endnu en fortolkning af det klassiske eventyr, idet 'Snow White and the Huntsman', som har Kristen Stewart (Twillight-filmene) i rollen som prinsessen, har premiere samme forår som 'Mirror Mirror'.

Sammenligner man plakaterne fra de to Snehvide-film, ligner det dog to meget forskellige film, hvor den farverige Mirror, Mirror-plakat står i skarp kontrast til den mørke og dystre fra 'Snow White and the Huntsman'.

Hvad mener du? Er begge film værd at se frem til?

Begge Snehvide-film kommer i 2012, hvor Mirror, Mirror har dansk premiere den 12, april og Snow White and the Huntsman den 31 maj.