USA top 10: Kat tæmmer Eddie Murphy

De nyeste og mest populære film i USA
Katten med hatten imponerer i USA
(© DreamWorks Animation)

Animationsfilmen 'Puss in Boots' forblev på 1. pladsen, imens weekendens to nye premierefilm måtte nøjes med sølv og bronze.

Puss in Boots
Med et bemærkelsesværdigt lavt fald på 3,1 % indspillede historien om Den bestøvlede kat 33 mio. dollars. Filmens fremragende resultat skyldes både snestorm og Halloween i premiereweekenden, der gav amerikanerne andre ting at tænke på, men også et solidt word-of-mouth. ’Puss in Boots’ (der har kostet 130 mio. dollars at producere) får dansk premiere den 2. februar.

Tower Heist
Eddie Murphy og Ben Stillers kup-komedie debuterede på 2. pladsen med 25,1 mio. dollars. Mere end 60 % af publikum var over 30 år, og Eddie Murphy ramte dermed primært sin oprindelige målgruppe. Filmens budget er på 75 mio. dollars, og der er dansk premiere den 10. november.

A Very Harold & Kumar 3D Christmas
Tredje indslag om de to pot-glade ungkarle indtog 3. pladsen med 13,1 mio. dollars. Resultatet er lavere end de foregående film, men med et budget på 19 mio. dollars, har komedien snart tjent sig hjem. Som seriens to andre film er 'A Very Harold & Kumar 3D Christmas' ikke planlagt til dansk biografpremiere.

Weekendens samlede billetsalg var 26 % dårligere end samme weekend sidste år, hvor Megamind debuterede på 1. pladsen med 46 mio. dollars.

Top 10 USA: 4.-6. november
1. Puss in Boots - total $75,5 mio.
2. Tower Heist - total $25,1 mio.
3. A Very Harold & Kumar 3D Christmas - total $13,1 mio.
4. Paranormal Activity 3 - total $95,3 mio.
5. In Time - total $24,2 mio.
6. Footloose - total $44,8 mio.
7. Real Steel - total $78,8 mio.
8. The Rum Diary - total $10,4 mio.
9. The Ides of March - total $36,8 mio.
10. Moneyball - total $70,3 mio.