'Breaking Dawn' suger rekordmange danskere i biografen

Twilight-manien har for alvor bidt sig fast
Edward og Bella på bryllupsrejse, hvor de endelig for lov at fuldbyrde forholdet
(© Nordisk Film)

I en pressemeddelelse fra Nordisk Film, bliver det slået fast, at den nyeste Twilight-film, Breaking Dawn -del 1, gav serien et rekordstort publikum i weekenden.

Siden premieren torsdag den 17. november, har filmen på bare fire dage solgt 155.451 billetter, inklusiv forpremierer og specialforestillinger.

Til sammenligning solgte den forrige film, Eclipse, 128.940 billetter de fem første dage.

Stephenie Meyers romantiske vampyrunivers er blevet et verdensomspændende fænomen, med en dedikeret og engageret fanbase der altså ser ud til at vokse. 

Meyers bøger om kærligheden mellem menneskepigen Bella og vampyren Edward er udgivet i mere 50 lande, og indtil videre er der solgt over 116 millioner eksemplarer. Bøgerne har derudover ligget på New York Times Bestseller liste i mere end 302 uger.

Har du fået set den nye Twilight-film?