Breaking Dawn - de første anmeldelser

Det er formentlig fuldstændig ligegyldigt for de massive horder af Twilight-fans, der om blot to dage er inviteret til årets filmbryllup.

Men de første internationale anmeldelser af The Twilight Saga: Breaking Dawn er landet... og de er ikke særligt positive.

Screendaily:
Screendaily fremhæver, at manuskriptforfatteren, Twilight-veteranen Melissa Rosenberg, har lavet et hæderligt stykke arbejde med at overføre de store konflikter fra den 750 sider lange roman. De skriver dog også, at dele af dialogen og enkelte handlingselementer virker latterlige på lærredet, selvom de er loyale mod bogen.

Skuespillet er ifølge Screendaily hovedsageligt lige så melodramatisk som i en sæbeopera - især hos Taylor Lautner og i mindre grad hos Robert Pattinson. Da graviditeten er omdrejningspunktet, byder 'Breaking Dawn' på lettere action end de andre film og mindre overbevisende effekter.

The Hollywood Reporter:
THR skriver, at i betragtning af hvor lidt der egentlig sker i 'Breaking Dawn', er publikum i sidste ende overladt til bare at stirre på de tre hovedroller - der alle er yderst seværdige, men forlængst så fastfrosne i rollerne at intet overrasker. Det eneste håb er, at Stewart, Pattinson og Lautner får mere at lave i næste film.

Instruktøren Bill Condon anklages for at have lavet filmen under en slags trance, og resultatet kalder THR for så banalt, at 40 minutter ville have passet bedre end filmens to timer.

Variety:
Variety mener, at filmselskabet Summit har beskyttet sin investering i en sådan grad, at en historie med yderst dramatiske muligheder ender som ren overflade uden en rigtig fornemmelse af fare og mørke. Også actionmæssigt og effektmæssigt er 'Breaking Dawn' underlegen den forrige Eclipse.

Bill Condon kritiseres for at være ueksperimenterende og blot følge i seriens stilistisk anonyme fordspor. Materialet i 'Breaking Dawn' er langt mere sprængfarligt og ville, ifølge Variety, have haft godt af lidt David Cronenberg’sk body-horror og afvigelse fra kommercielle hensyn til censur.

Filmens romantiske aspekter roses dog, og brylluppet og bryllupsnatten fremhæves som oprigtige emotionelle payoffs. Desværre mister filmen tyngde, hver gang Edward og Bella ikke er på lærredet (Lautner kritiseres for at levere en blødsøden helt), og ikke overraskeende er flere af detaljerne fra Stephenie Meyers univers ikke egnede til film.