Anden trailer til 'American Pie: Reunion'

Stiflers mor er tilbage
Stiflers mor forføres af Finch i den første American Pie-film
(© UIP)

Tidligere på måneden viste kino.dk den første trailer til 'American Pie: Reunion'.

I denne var vi igen var vidne til, at trods flere år på bagen er onani stadig en farefuld og pinlig affære for Jim Levenstein (Jason Biggs).

Nu er der offentliggjort endnu en trailer til den populære serie, der denne gang viser alle de velkendte ansigter fra de tidligere film.

Stiflers mor (Jenniffer Coolidge) er tilbage i sædvanligt vampet stil, og traileren afslører da også, at den storbarmede cougar er ude på ballade.

Udover Coolidge er Jason Biggs, Seann William Scott, Tara Reid, Chris Klein, Shannon Elizabeth, Mena Suvari, Alyson Hannigan, Thomas Ian Nichols og Eugene Levy tilbage. Kort sagt, det bliver et festligt gensyn med alle de gamle skuespillere.

American Pie: Reunion har dansk premiere den 5 april 2012.