Trailer til Star Wars i 3D

The Phantom Menace Strikes Back
Wipe them out, all of them!
(© 20th Century Fox)

George Lucas’ Star Wars-film fra 1999 var muligvis den mest ventede film nogensinde, og til februar får ‘The Phantom Menace’ repremiere i 3D.

Filmen fik en mildest talt blandet modtagelse ved den oprindelige premiere, og den største kritik gik på Jake Lloyds (halvirriterende) Anakin Skywalker og ikke mindst den voldsomt irriterende Jar Jar Binks, som mange mente var direkte ødelæggende for universet.

Men så er det trods alt heller ikke værre.

Darth Maul, Pod Race-løbet og ikke mindst musikstykket ‘Duel of the Fates’ er alle værdige Star Wars-indslag, men er det nok - og er der flere grunde - til en repremiere i 3D?

Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende 3D får dansk biografpremiere den 10. februar.