Robert Pattinson og Ashley Greene kommer til Skandinavien

Til nyt storslået Twilight-event i Stockholm
Ashley Greene og Robert Pattinson
(© Nordisk Film)

Vind billetter til faneventet og meet & greet med Robert Pattinson og Ashley Greene!

Fredag den 28. oktober besøger Robert Pattinson og Ashley Greene Stockholm i anledning af premieren på 'The Twilight Saga: Breaking Dawn'.

Skuespillerne, der er kendte for rollerne som Edward og Alice Cullen, var ikke med til det sidste fan-event i juni 2010. Her var det nemlig Kristen Stewart og Taylor Lautner der mødte op.

Kino.dk sendte dengang seks heldige vindere afsted til eventet, hvor de fik taget billederne med stjernerne og fik deres autografer - se video.

Programmet for eventet den 28. oktober er endnu ikke fastlagt, men man kan følge med herinde på kino.dk for nærmere information.

The Twilight Saga: Breaking Dawn - Del 1 får dansk premiere den 17. november.