Nordens bedste film 2011 er fundet

Oscar-vinder uddelte prisen
Noomi Rapace i vinderfilmen 'Beyond'
(© Nordisk Film)

I formiddags blev det offentliggjort hvilken film, der fik Nordisk råds filmpris 2011.

Vinderen blev den svenske film 'Svinalängorna', der herhjemme fik den internationale titel 'Beyond'.

Prisen blev overrækt af juryens æresformand, den engelske skuespillerinde og Oscarvinder Helen Mirren, der kaldte årets vinderfilm for ”Rå og delikat på samme tid, mørk, men samtidigt fyldt med lys og kærlighed”.

Udover vinderen var de nominerede ’Sandheden om mænd’ (Danmark),’ The Good Son’ (Finland), ’Undercurrent’ (Island) samt ’Oslo 31. August’ (Norge).

Helen Mirren roste de nordiske film for følgende særlige kendetegn:

”Filmene har alle en fremragende realisme og fantastisk skuespil. De deler alle temaet om at vise sandheden om menneskeligheden”

Årets film
'Beyond' er instrueret af Pernilla August, der ligeledes har været med til at skrive filmens manuskript.

Pernille August har en bagrund som skuespiller, og har bl.a.  modtaget prisen for bedste kvindelige hovedrolle for 'Den Gode Vilje' i Cannes i 1992. Hendes velkendte efternavn kommer fra sit tidligere ægteskab med den danske Oscar-vinder Bille August.

”Oh my god, oh my god” Sådan lød Pernialle Augusts første ord da Helen Mirren overrakte hende prisen.

Med sig havde Pernilla August medforfatteren og veninden Lolita Ray, der udtrykte vigtigheden og stoltheden over at få lov til at fortælle en historie med så vigtige og alvorlige emner på hjerte.

Filmen handler om Leena (Noomi Rapace), der kort før juleaften modtager et telefonopkald fra sygehuset i sin hjemby. Hun får at vide, at hendes mor er døende. Leena har ikke talt med sin mor i flere år, og tvinges nu ud i en konfrontation med hendes fortrængte og mørke barndom.

I Sverige er Beyond indstillet som Sveriges bidrag til en Oscar-nominering i kategorien bedste udenlandske film.

Med prisen følger 350.000 kroner.

Sidste år vandt Thomas Vinterbergs film 'Submarino' Nordisk Råds Filmpris