Film om Utøya er rent amatørprodukt

Omtalt ”spillefilm” får formentlig aldrig biografpremiere
Instruktørens 'The Last Vampire on Earth' fik dvd-premiere i 2010
(© VersaceEntertainment)

Diverse danske medier har i weekenden beskrevet filmen ’Utoya Island’, som en rigtig spillefilm lavet af grufulde og udspekulerede amerikanske filmproducenter.

Sandheden er dog noget anderledes, med mindre man kalder alle med et billigt kamera for filmproducenter og alle foran et kamera for skuespillere.

Traileren gør selvfølgelig, hvad den kan for at fuppe seeren med prangende afmeldinger som ”Fra producenten af 'Sherlock Holmes'” og ”Fra instruktøren af ’The Last Vampire on Earth’”, men det er filmprojekter, der stort set ikke kan kaldes for den ægte vare.

”Instruktøren”, med det fornemme navn Vitaliy Versace, har primært en karriere som statist og pakkebud, men har dog instrueret ’The Last Vampire on Earth’, der nævnes i traileren. En film der har fået 27 brugerstemmer på verdens største filmsite, IMDb.com.

’Utoya Island’ vil med andre ord aldrig nå én eneste biograf i verden, og i stedet ende som en dvd-parentes i mikroskopisk oplag ligesom tusindvis af andre lignende amatørprojekter.