Farrelly-brødre planlægger 'Dum og dummere 2'

Og de vil have Jim Carrey og Jeff Daniels med
To verdensmænd på bytur
(© New Line Cinema)

Næsten lige siden Dum og dummere blev et kæmpehit i 1994, er der blevet talt om en opfølger.

I 2003 fik ’Dum og dummest: Da Harry mødte Loyd’ premiere i USA, men der var tale om en komedie, som kun var baseret på Farrelly-brødrenes karakterer - Harry Dunne og Lloyd Christmas - uden de originale instruktører eller skuespillere.

Men nu er Farrelly-brødrene klar til at genoverveje idéen, og de ønsker eftersigende Jim Carrey og Jeff Daniels tilbage i rollerne som de elskelige men tomhjernede bedste venner.

Manuskriptet skal måske skrives af forfatterne bag Sex Drive, imens de to brødre først skal afslutte 'The Three Stooges', før optagelserne til 'Dum og dummere 2' kan blive en realitet.

Venter nogen spændt?