Brad Pitt igen lejemorder?

Hollywood-stjernen skal måske spille hovedrollen i 'The Gray Man'
Brad Pitt som Mr. Smith i 'Mr. & Mrs. Smith'
(© Twentieth Century Fox)

Brad Pitt har allerede én gang spillet lejemorder i Mr. & Mrs. Smith over for Angelina Jolie. Nu ser det ud til, at han igen skal have samme jobbeskrivelse.

I thrilleren 'The Gray Man' skal han spille verdens bedste lejemorder. En tidligere CIA-agent, som nu er på flugt fra ukendte folk, der vil ham til livs.

Filmen skal efter planen instrueres af James Gray, som stod bag We Own the Night i 2007 - og nej, han har ikke lagt navn til titlen.

Det er endnu uvist, hvornår 'The Gray Man' får premiere.