kino tv - J.J. Abrams: "Filmen skal være en overraskelse"

Videointerview med J.J. Abrams og Super 8-skuespillerne
Billede

I anledningen af premieren på den nye 'Super 8' science fiction-film tog kino.dk til London for at tale med instruktør og forfatter Jeffrey Jacob Abrams samt stjernerne fra filmen.

Det var tydeligvis en tilfreds Abrams, som med rosende ord talte om arbejdet med de unge skuespillere Elle Fanning, Joel Courtney, Riley Griffiths og Ryan Lee, som alle udgør en førende del af Super 8-rollebesætningen.

Ligeledes var der ingen tvivl om, at de energiske børnestjerner har haft det sjovt under optagelserne, som bød på lidt af hvert af sjov og action!

'Super 8' foregår i 1979 og handler om en gruppe unge, der ved et tilfælde bliver vidner til en voldsom togulykke. En ulykke som ingen tilsyneladende må vide noget om hvorfor og hvordan fandt sted. En række uforklarlige begivenheder begynder at ske, og jagten på sandheden bliver farefuld, skræmmende og omringet af mystik.

Super 8 har dansk premiere den 28 juli.