Cookie- og Privatlivspolitik
kino.dk anmelder: Unknown Identity

kino.dk anmelder: Unknown Identity

Ny action-thriller er kompetent, men forglemmelig

Stem op!
16
Stem ned!
-7
(reset)

I Unknown Identity er Dr. Martin Harris (Liam Neeson) i Berlin med sin kone (January Jones fra 'Mad Men') for at deltage i et topmøde, men efter han mister bevidstheden under et biluheld, har en anden mand overtaget hans identitet, og konen synes ikke længere at genkende ham.

Etableringen af denne fine thriller-præmis fungerer rigtig godt. Den desorienterede doktor, som lider af et mindre hukommelsestab, forsøger at stykke sammen, hvad der er sket før ulykken fandt sted og opsøger blandt andre taxichaufføren Gina (Diane Kruger).

Instruktøren, Jaume Collet-Serra, foretager tidligt et gear-skifte over i action-genren, og en veloplagt og spændende første akt afløses af generiske sekvenser, hvor Martin og Gina er på flugt. Mange elementer virker så velkendte, at det er grænsende til pastiche, og det samme var faktisk tilfældet med Collet-Serras forrige film, 'Orphan'. Håndværket er sådan set i orden. Det er bare alt sammen frygtelig konventionelt.

Hovedkarakteren Martin Harris er publikums fattede holdepunkt i en rodet situation, og Neesons evne til at overbevise gør ham til et passende valg til rollen. Han kan spille samtidigt hårdfør og følsom, og hans præstation tilfører en tiltrængt tyngde, som de andre ellers bundsolide navne på rollelisten såsom Aidan Quinn, Bruno Ganz, Frank Langella og Sebastian Koch ikke rigtig formår at bringe til filmen. De hverken falder eller brænder helt igennem. Der mangler ofte en gnist.

Plottet er overordnet set hæderligt, om end ikke altid lige troværdigt. Svarene på gåden lever ikke tilnærmelsesvis op til den indledende mystik  men det gør nu ikke så meget.

Langt værre er det, at 'Unknown Identity' er forfærdelig ordinær. Kompetent produceret og til tider moderat underholdende, bevares, men aldrig mindeværdig og, ironisk nok, fuldstændig identitetsløs.

3/6 stjerner

Uenig med Kasper? Start diskussionen i kommentarfeltet.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Albert

Stark og Thanos er ikke døde de kæmper i soul world sammen med adam warlock stark kommer tilbage og det gør thanos også

4 timer siden
Lars Michael

Det her er godt nok svært , men hvis jeg skulle lave en liste skulle den se sådan

21 timer siden
Louiseuser/520915
Louiseuser/520915

Jeg er vild med hele Ringenes Herre trilogien!

1 dag siden
Rizzo

Det er blevet en heksejagt, hvor man smider folk under bussen for forseelser, som nogle gange er latterligt små.

1 dag siden
Lukasuser/526558
Lukasuser/526558

Prøv nu at fatte det!!! ILLUSIONEN VILLE BLIVE BRUDT!

2 dage siden

Aktive debatter