kino.dk anmelder: Det stærke køn

1960ernes London blev kaldt Swinging af flere årsager. Langhårede musikere erobrede pigehjerter, moden blomstrede, og den seksuelle revolution brød ud i fuld flamme. Derfor lyder en flok fabriksansatte kvinders kamp for ligeløn måske ikke synderligt sexet. Ikke desto mindre er dette omdrejningspunktet i filmen Det stærke køn (Made in Dagenham), der vellykket og ganske underholdende kombinerer et relevant emne med rendyrket feel-good kvindepower.

Handlingen bygger på faktiske begivenheder fra 1968, hvor kvinderne på Fords bilfabrik i forstaden Dagenham massestrejkede for at opnå ligeløn. Sally Hawkins, der modtog roser for sin præstation i Mike Leighs Happy-Go-Lucky (2008), spiller husmoren Rita O’Grady, der en dag smider forklæde og handsker for at tage springet fra undertrykt fabriksmedarbejder til rødstrømpe på paraderne.

Klasseskuespillere som Bob Hoskins, Miranda Richardson og Rosamund Pike leverer fuld charme i de allierede biroller, men i sidste ende er det den altid troværdige Hawkins, der med sit portræt af den ukuelige Rita gør filmen til mere og andet end en film om ligeløn og kvindekamp. Når Rita kæmper for at balancere sit privatliv med de politiske eskapader, opnår filmen nemlig den tyngde, emnet trods alt kræver. Især scenen, hvor Ritas mand ganske uskyldigt bryster sig af aldrig at have slået sin kone, rammer effektivt søstersolidariteten hos selv den mest frigjorte kvinde.

Alligevel bliver den konsekvente brug af store og farverige penselstrøg til at skylle historietimen ned med en tand for sukkersød i længden. Og derfor kan ’Det stærke køn’ bedre sammenlignes med instruktørens tidligere feel-good-drama Calendar Girls (2003) end med den ellers fremragende britiske tradition for arbejderklassefilm. Når det så er sagt, er det tiltrængt, at se bredhoftede fabriksmedarbejdere dukke op blandt tidens utallige konceptfilm om kæmperobotter og forelskede vampyrer.

’Det stærke køn’ er en film om kvinder og uden tvivl en film for kvinder. Og kan man leve med, at der fedtes for ens indre rødstrømpe, er Sally Hawkins og fabriksfruerne bestemt en veloplagt oplevelse.

Uenig med Stine? Start diskussionen i kommentarfeltet.