Reprise Teatret - ny biograf på kino.dk

Reprisen er den 29. biograf, der kan købes og bestilles billetter til på kino.dk.
Reprisen byder på en klassisk biografoplevelse
(© Reprise Teatret)

Vi er stolte over at kunne byde velkommen til den 29. biograf på kino.dk!

Det nyeste medlem, Reprise Teatret, er bygget i 1919 og er dermed en af Danmarks ældste fungerende biografer. Man kan nu købe og bestille billetter til biografens forestillinger her på www.kino.dk.

Reprise Teatret er placeret i Holte og garanterer en klassisk biografoplevelse med rødt plys, fortæppe, rampelys og masser af hyggelig stemning.

Biografen er fuldt digitaliseret og byder repertoiremæssigt på en god blanding af film for såvel det voksne publikum som mindre og lidt større børn, samt en stor mængde europæiske kvalitetsfilm. Reprisen byder desuden på filmrelaterede arrangementer og filmklubber.

Se dagens program i Reprise Teatret

Vi byder velkommen til Reprise Teatret og arbejder som altid videre på at få flere biografer på kino.dk.

 

Reprise Teatret

Reprise Teatret