Nye klip fra 'Fast & Furious 5'

Vin Diesel vs. The Rock - hvem vinder den ultimative action-duel?
Hvem vinder denne drabelige duel?
(© UIP)
Actionfans har hungret efter et svar i over et årti. Svaret på spørgsmålet: Hvem ville vinde i en kamp mellem 2000ernes nok største actionstjerner Vin Diesel og Dwayne "The Rock" Johnson.

I den kommende 'Fast & Furious 5' er det netop en dyst mellem de to testosteron-bøffer, der er på menuen, og to nye klip viser den - meget lige - kamp mellem dem.

Begge actionhelte har længe stået på spring til at overtage Arnold Schwarzeneggers status som Hollywoods actionhelt nummer et. Nu har de begge chancen.

Hvem synes du er den sejeste: Vin Diesel eller Dwayne "The Rock" Johnson? Stem forneden.

Fast & Furious 5 får premiere den 5. maj.