Første lange trailer til 'Transformers 3'

Robotter gør atter storbyen usikker
Byen under angreb!
(© UIP)
I går viste vi nye billeder fra science fiction-actionfilmen 'Transformers 3: Dark of the Moon'. I dag kan vi præsentere den første lange trailer til filmen.

Det ser ud til, at filmserien fortsætter i vanlig eksplosiv stil, hvor storbyen er under angreb fra flyvende kampskibe, så Optimus Prime, Bumblebee, Sam (Shia LaBeouf) og hans nye pige, Carly (Rosie Huntington-Whiteley) må drage i krig mod de onde Decepticons.

Vi på kino.dk ser frem til den tredje omgang med kæmperobotterne, og denne trailer giver forhåbninger om en ægte super-blockbuster.

Men hvad synes du? Er det for meget af det samme, eller ser det ud, som det skal?

Transformers 3: Dark of the Moon får premiere den 30. juni.