Twilight & Harry Potter: Det nye kuld

Hvilke film skal overtage for de populære serier?
Billede
(© SF Film)

Kærlighedsfilm med et gotisk twist og fantasifulde, actionmættede universer. Det er, hvad teenagerne vil have!

Men suk, ak, ve, Harry Potter-serien er ved at nå sin finale, og selvom magien fra Twilight-universet fortsætter lidt endnu, er Hollywood desperat efter en værdig arvtager.

Her er et par bud på fremtidens svar på Edward, Bella, Harry, Ron og Hermione.

I am Number Four (premiere den 17. marts)
Det er jo altid skønt, når to smukke, unge, blonde mennesker forelsker sig… men desværre er Sarah og John splittet af mere end almindelige teenageproblemer. John tilhører en overnaturlig samt jaget race, og Sarah er bare et helt almindeligt menneske! Science fiction-udgaven af Edward og Bella?

Alex Pettyfer (Beastly) og Dianna Agron (Glee) spiller de to elskende. Filmen bygger på Pittacus Lores populære bog.

Læs mere på The Hunger Games-temasiden. Klik på ikonet til højre.


Disney
I am number Four

Red Riding Hood (premiere den 31. marts)
’Twilight’s Jacob Black har bevist, at ulve har sexappeal. Instruktøren bag den første Twilight-film har denne gang taget sig friheder overfor Grimm-brødrenes gotiske univers og skabt en ny dragende kærlighedshistorie. En pige med en rød hætte er splittet mellem to smukke mænd, alt imens en varulv raserer, og selveste Gary ” Sirius Black” Oldman ankommer til landsbyen.

Amanda Seyfried (Dear John) og de to nye stjerner, Shiloh Fernandez og Max Irons, spiller hovedrollerne.

SF Film
Red Riding Hood

The Hunger Games (forventes i marts 2012)
Velkommen til spillet, hvor vinderen bliver rig og berømt, mens taberen dør. Schwarzenegger deltog i ’Sidste chance’ - det samme gjorde en flok japanerne i Tarantinos favoritfilm ’Battle Royale’. Snart skal smukke teenagere kæmpe til døden i filmen over Suzanne Collins’ populære bogserie ’Dødsspillet’ (anbefalet af selveste Stephenie ”Twilight” Meyer). Fanskaren er allerede omfattende.

Hailee Steinfeld (True Grit) er favorit til at spille hovedrollen.

Nordisk Film
Logoet til 'The Hunger Games'

The Mortal Instruments (forventes i 2012)
’Dødens instrumenter’ er den danske titel på Cassandra Clares bud på en bogserie omhandlende mere mellem himmel og jord tilsat teenagehormoner. En unge pige opdager, at hun tilhører en anderledes race, da hendes mor kidnappes af et mystisk bevinget væsen.

Lily Colins (The Blind Side, Abduction) skal spille hovedrollen, og Alex Pettyfer (I am Number Four) er rygtet som kærlighedsinteressen.

Sandrew Metronome
Lily Colins i 'The Blind Side'

Hvad siger I, er arvtagerne er fundet?