Opdateret: Natalie Portman anklaget for Oscar-svindel

Balletdanser siger, filmselskabet løj om Portmans evner
Natalie Portman fanget i kontroverser
(© Fox)

Opdatering:
Instruktøren Darren Aronofsky er netop kommet med denne udtalelse: "Der er 139 klip med dans i filmen. 111 af dem er uberørt Natalie Portman. 28 af dem er af hendes danse stand-in Sarah Lane. Hvis man regner det ud, svarer det til 80 procent med Portman. Klippene med stand-in er skudt i totalbilleder og varer sjældent mere end et sekund. Der er kun to komplicerede længere sekvenser, hvori vi har erstattet Natalies ansigt. Så når man regner det ud i forhold til tid, er det 90 procent Natalie Portman."


 Black Swan var en imponerende film af mange årsager. En af dem var, at Natalie Portman på lidt over et år lærte at danse som en professionel ballerina, og eftersigende selv stod for 90 procent af filmens dansescener.

Skuespillerinden vandt en Oscar for sin præstation, men nu er statuetten kommet i dårligt lys.

Portmans stand-in Sarah Lane har netop udtalt, at Portman kun stod for fem procent af dansescenerne, og at filmselskabet har løjet:

"Jeg vil mene, Natalie stod for fem procent af scenerne i fuld figur. Jeg mener, det er vigtigt at påpege, at man ikke kan blive professionel ballerina på lidt under halvandet år - ligegyldigt hvor hårdt du arbejder. Jeg har danset i 22 år,” udtaler Lane.

Reaktionen fra Fox Searchlight er, at anklagerne er falske:

Vi er heldige, at vi havde Sarah inde for at afslutte dansesekvenserne, og vi kan ikke andet end at rose hendes evner. Men Natalie stod selv for det meste af den dans, man ser i den færdige film,” lyder udmeldingen.

©A.M.P.A.S
Højgravide Portman har endnu ikke selv kommenteret kontroverserne.

Hvad siger I? Hvis det er sandt, har Portman så stadig fortjent sin Oscar-statuette?