Ny trailer til 'Bollevenner'

Mila Kunis og Justin Timberlake i hed elskov
Billede
(© Sony Pictures)

I filmen 'Bollevenner' giver Justin Timberlake og Mila Kunis den gas på de hvide lagener som to venner, der efter respektive break-ups bliver enige om at dyrke sex med hinanden.

Nu er den første lange trailer til filmen ude.

'Bollevenner' hedder på engelsk 'Friends with Benefits' - ikke at forveksle med den tematisk beslægtede Venskab med fryns (eng. 'No Strings Attached'), der får premiere den 24. marts. I denne film er det Natalie Portman og Ashton Kutcher, der er venner med fordele.

Forvirret? Måske. Men der kan sandsynligvis tales om en trend i Hollywood til uforpligtende sex blandt venner.

Bollevenner får premiere den 22. september.