USA top 10: Nicolas Cage i voldsomt flop

De nyeste og mest populære film i USA
Nicolas Cage - ny actionfilm, ny frisure
(© Drive Angry - Millennium Films)
Det var crash and burn for Nicolas Cage og filmen ’Drive Angry’, der åbnede på en skuffende 9. plads. Komedien ’Hall Pass’ debuterede på 2. pladsen efter ’Gnomeo & Juliet’.

Gnomeo & Juliet
Havenisser og Shakespeare er en overraskende populær blanding. Animationsfilmen, der har været ude i de amerikanske biografer i tre uger, strøg for første gang til tops med 14,2 millioner dollars og vil snart passere 100 millioner dollars i indtjening. Familiefilmen får dansk premiere den 10. marts.

Hall Pass
Farrelly-brødrenes (Dumb & Dumber) første film med Owen Wilson tog 2. pladsen med 13,4 millioner dollars. Resultatet er mildt skuffende for komedien til 36 millioner dollars, og Brødrene Farrelly har ikke haft et decideret hit siden Shallow Hal fra 2001. 'Hall Pass' kan ses herhjemme fra den 12. maj.

Drive Angry
Nicolas Cage har leveret mange fusere, men stort set ingen kommer i nærheden af 'Drive Angry', der på trods af 2300 kopier og 3D-tillæg indspillede 5,1 millioner dollars. Resultatet er dårligere end både Season of the Witch (10,6 mio.), Bangkok Dangerous (7,8 mio.), Next (7,1 mio.) og The Wicker Man (9,6 mio.). Actionfilmen ser ikke ud til at få dansk biografpremiere på nuværende tidspunkt.

Weekendens billetsalg var 10 % lavere end samme weekend sidste år, hvor Shutter Island lå nr. 1 med 22,7 millioner dollars.


Top 10 USA: 25.-27. februar
1. Gnomeo & Juliet - total $75,1 millioner
2. Hall Pass - total $13,4 millioner
3. Unknown - total $42,8 millioner
4. Just Go with It - total $79,4 millioner
5. I Am Number Four - total $37,7 millioner
6. Justin Bieber: Never Say Never - $62,8 millioner
7. The King's Speech - total $115 millioner
8. Big Mommas: Like Father, Like Son - total $28,6 millioner
9. Drive Angry - total $5,1 millioner
10. The Roommate - total $35,9 millioner