Trailer til 'X-Men: First Class'

Mutanterne vender tilbage!
Magneto (Michael Fassbender) i sin vante dragt
(© Twentieth Century Fox)
X-Men-serien ser ud til at være tilbage på sporet efter en sløv treer.

Den nye, flotte trailer for filmen 'X-Men: First Class' er netop landet, og det tegner godt for den kommende superheltefilm.

Filmen tager udgangspunkt i superhelte-universet, før Professor X (James McAvoy) og Magneto (Michael Fassbender) blev fjender. I den nye film, der foregår i 1960erne under Cuba-krisen, er de venner.

Flere og flere mutanter dukker op omkring dem, og X-Men-holdet bliver dannet, så det bliver spændende at se, hvad der gør, at de to venner bliver fjender.

X-Men: First Class får premiere den 1. juni.