Berlin 2011: Film, film og atter film
En uge og 30 film senere... Den årlige festival i Berlin er altid en stor oplevelse.
Min mission var, som altid, at få set så mange film, som det er menneskeligt muligt, hvilket med virkelig god vilje kan være op til 8-9 film pr. dag. Mere end 6 film dagligt kan dog ikke anbefales for hverken øjne eller ens evne til at optage de mange indtryk.
Filmfestivaler er ofte ligesom jungler. De kræver guides til at sikre de bedste oplevelser – og til at advare en om at styre udenom det ubehagelige, håbløse og rædsomme. At lægge ruten mellem biografsalene kræver et omfattende planlægningsarbejde, og personlige anbefalinger er derfor essentielle som supplement til Criticker og IMDb, hvor konkurrencefilmene sjældent har fået stemmer nok til, at ratingerne kan forventes at være pålidelige.
Problemet er naturligvis, at smag er forskellig. Så hvem kan man stole på, når kritikere såvel som publikum i Berlin er drønende uenige? Dette var f.eks. tilfældet i forbindelse med Ralph Fiennes' konkurrencefilm 'Coriolanus'. Fiennes havde nemlig, åbenbart kontroversielt, valgt at beholde Shakespeares dialog, på trods af at hans film foregår i nutiden, og dét både begejstrede og frustrerede.
Nogle film kunne kritikerne sagtens blive enige om. Guldbjørn-vinder 'Nader And Simin, A Separation' er et iransk drama om et ægteskab som falder fra hinanden. Den vandt også Sølvbjørne for de to hovedrollepræstationer. En anden meget beundret film var den ungarnske auteur Béla Tarrs 'The Turin Horse', en kompromisløs, minimalistisk kunstfilm, der både fik Juryens specialpris og de internationale filmkritikeres anerkendelse (FIPRESCI-prisen).
Prisen for bedste manuskript gik til 'The Forgiveness of Blood' af Joshua Marston ('Maria Full of Grace', 2004). Den foregår I Albanien, hvor Nik og hans familie bliver involveret i en blodfejde, som ændrer deres liv. Filmen er fortalt fra Niks perspektiv og var en af flere særdeles vellykkede coming of age-fortællinger på dette års Berlinale.
'The Forgiveness of Blood' 'Submarine' 'Tomboy'
De to bedste ungdomsfilm var den britiske 'Submarine' og den franske 'Tomboy'. Førstnævnte er sprælsk, velskrevet og voldsomt morsom; sidstnævnte et perfekt castet og højst realistisk portræt. Begge filmene formår i dén grad at sætte seeren i de unge hovedpersoners sted, hvilket også er tilfældet, omend i mindre grad, i den tyske 'Lollipop Monster' og den amerikanske 'Toast'.
Dokumentarfilmen 'Life in a Day', en kompilation af hjemmevideoer optaget på samme dato, gav indblik i en række menneskers dagligdag. Instruktøren Kevin McDonald har blandt andre 'Touching the Void' og 'The Last King of Scotland' på filmografien, og hans eksperiment er interessant, uden at være ovenud vellykket.
To andre store instruktører, Werner Herzog og Wim Wenders, begge tyske, tog springet til 3D med deres nye dokumenterfilm 'Cave of Forgotten Dreams' og 'Pina', som henholdsvist udforsker hulemalerier og dans.
3D-brillerne påførtes også til markedsvisningen på Michael Paré-horrorfilmen 'Amphibious 3D', der - for nu at sige det pænt - ikke kommer til at give den tidligere actionstjerne en revival som seriøs skuespiller. Men dette er netop det befriende ved European Film Market, stedet hvor film bliver solgt til distribution. Her er et større udvalg af genrefilm samt mindre lødige titler end der findes i festivalprogrammet. Tag for eksempel filmen med den eminente titel 'Hobo with a Shotgun', en hyldest til B-film som også underholdt på Sundance-festivalen, med Rutger Hauer som titlens skånselsløse hjemløse.
Festivalen bød, foruden specialvisninger af Oscar-darlings som Kongens store tale og True Grit, også på et par stjernebesatte thrillers: 'Margin Call' med Kevin Spacey, Paul Bettany, Jeremy Irons, Zachary Quinto, Demi More og Stanley Tucci og Unknown med Liam Neeson, Diane Kruger, January Jones, Aidan Quinn, Bruno Ganz og Frank Langella. Ingen af dem nåede dog den brasilianske action-thriller 'Tropa de Elite 2' til sokkeholderne.
Som redaktionsmedlem på kino.dk får jeg mulighed for at opleve stjernerne på ekstra nært hold til pressekonferencerne, men de dukker også op til Q&As efter de offentlige screeninger. Hvis man altså kan nå at blive hængende, inden det er tid til at haste videre til den næste film.
