Legolas i Hobbitten?

Orlando Bloom vender sandsynligvis tilbage til Midgård
Fans af Orlando Bloom vil glæde sig over hans genkomst til Midgård
(© SF Film)
I går blev det offentliggjort, at Cate Blanchett gentager sin rolle som Galadriel i Peter Jacksons kommende Hobbitten.

Nu er en anden Ringenes Herre-karakter på vej tilbage til Midgård.

Det forlyder, at Orlando Bloom igen skal spille rollen som elveren Legolas. Intet er helt sikkert, hvilket primært skyldes, at Legolas ikke optræder i J.R.R. Tolkiens bog 'Hobbitten'.

Men idet der er to film, der skal dække overgangen mellem begivenhederne i 'Hobbitten' frem til dem i 'Ringenes Herre', og fordi Legolas' far optræder i Hobbitten-fortællingen, er det langt fra utænkeligt, at han vender tilbage.

Heldigvis er det ikke nogen gæsteoptræden, der er tale om, så Orlando Bloom burde få mere end et par sekunder i 'Hobbitten'.

Hvad synes du? Er det godt, hvis Orlando Bloom er med i 'Hobbitten'? Eller skal Jackson holde sig 100 procent til bogen?