'Klovn: The Movie' er en succes

Den danske komedie har allerede solgt rekordhøje 167.000 billetter
'Klovn: The Movie' vælter konkurrenterne af bordet
(© Per Arnesen)
Klovn: The Movie fik flotte anmeldelser af kritikerne. Men også publikum er vild med filmen.

Den danske komedie med Frank Hvam og Casper Christensen på kanotur er allerede i premiereweekenden blevet set af 167.091 (inkl. diverse forpremierer). Det er faktisk den bedste åbning til en dansk film siden 'Anja og Viktor' i 2001. Den solgte 157.305 billetter på kun tre dage.

'Klovn: The Movie' afspejler den tendens, der kendetegner det danske publikums præference for komedier.

'Olsen-banden ser rødt' er således den bedst sælgende danske film herhjemme nogensinde med 1,2 millioner billetter, og af nyere komedier kan Sorte kugler (402.426 billetter) og Blå mænd (444.017 billette) nævnes.

Årets mest sete danske film er indtil videre Far til fire - på japansk, der har solgt hele 430.417 billetter. Det bliver spændende at se, om 'Klovn: The Movie' kan slå dette antal billetter.