Teaser 2 - Orla Frøsnapper

”Enten spiser jeg frøen, eller også får du nogen på lampen!”
"Kom nu Orla, du vil gerne være med i hulen ik?"
(© SF Film)
De fleste, der har set ’Zappa’ (1983), mindes scenen med ”kom-nu-Mulle-æd-nu-skovsneglen” som værende både grum og frygtelig underholdende.

I den anden teaser til animationsfilmen Orla Frøsnapper kan man opleve Orla true en lille dreng med at æde hans frø … ellers vanker der bøllebank.

Scenen ser dog langt mere harmløs og vittig ud, så mon ikke Ole Lund Kirkegaards eventyrlige fortælling vil gøre sig godt til den planlagte premiere i vinterferien 2011.