Skal James Cameron instruere Angelina Jolie?

Avatar-instruktøren tilbudt ‘Cleopatra’
Angelina Jolie fik ikke den store succes med 'Alexander' (2004)
(© Nordisk Film)
James Cameron  er blevet håndplukket som favorit-instruktør til storfilmen, ’Cleopatra’.

Sony, der laver filmen, bejler til succes-instruktøren, der er i gang med forberedelserne på fortsættelsen til Avatar.

’Cleopatra’ er et oplagt prestige-projekt, da selveste Angelina Jolie er udvalgt til titelrollen, og manuskriptforfatteren Brian Helgeland (Mystic River) skal sørge for den røde tråd.

Cameron er ingen amatør, når det kommer til store episke værker og han har en svaghed for de stærke kvinderoller … så selvom Sony måske ikke scorer verdens mest succesfulde instruktør, giver forsøget god mening.

’Cleopatra’ er planlagt til at få premiere i 2013... med eller uden Cameron.