Lisbeth Salander jagtes af alien (Opdateret)

Noomi Rapace i Ridley Scotts søgelys til ny Alien-film
Fremtiden for Noomi Rapace?
(© Ricky John Molloy & Fox)
Opdatering: Det er netop kommet ud, at Natalie Portman kappes med Noomi Rapace om rollen.

--------------------------------------------------------
Succesen som Lisbeth Salander i Millennium-trilogien har gjort Noomi Rapace til en efterspurgt kvinde i Hollywood. Nu er hun på tale til et af de mest ventede science fiction-projekter i årevis.

Den svenske skuespillerinde har, if. Deadline, været til møde med Ridley Scott i forbindelse med instruktørens kommende Alien-prequels, der finder sted i år 2085.

Og Alien-serien har tradition for brunetter i bærende roller.

Sigourney Weaver som Ellen Ripley er indbegrebet af filmenes univers, men også Winona Ryder og Jenette Goldstein (Pvt. Vasquez i Aliens) hører hjemme blandt de handlekraftige kvinder i det ellers mandsdominerede ydre rum.

Noomi Rapace har allerede sikret sig en international rolle i Sherlock Holmes 2.